OM OS

Om os


Print Production A/S har i mere end 40 år leveret printplader til blandt andet det danske marked. De første år, skete dette udelukkende fra egenproduktion i Danmark, men siden 1990 er der desuden leveret printplader fra producenter i Thailand, Europa og Kina.

Vores erfaring fra egenproduktion kombineret med den mangeårige erfaring med håndtering af handelsvarer, stiller os i dag i en ret unik position i markedet. Vi rådgiver vore kunder i alt ligefra design til opsætning og produktion. I dag hvor den danske produktion er lukket, behandler vi stadig produktionsdata på samme måde som tidligere. Vi foretager indledende design tjek og afklarer åbenlyse problematikker inden der foretages opstepning/panelisering efter kundens ønske. Vore leverandører er alle auditerede ligesom de er certificerede indenfor både kvalitet og miljø mv.